Service på professionelt lydudstyr





Siden jeg startede firma i 1984 har jeg udført vidt forskellige opgaver, gerne såkaldt "håbløse opgaver", i flæng kan jeg nævne: trådoptager (årgang 1949), store studiepulte, diverse signalbehandlings-apparater, multitrackere og mastermaskiner, syntezisere og andet midigrej. Serviceopgaverme har jeg droslet ned for de sidste år, mest til fordel for mit arbejde som lærer for elektronikteknikere - dels på Frederiksberg Tekniske Skole og siden 1993 på Teknisk Skole Ringsted, hvor jeg i de sidste år var med til at lege med netværk/internettet. (Desværre lukkedes afdelingen med udgangen af 1999 og teknikernes omfattende internetsider er ikke mere tilgængelige - måske kan du finde noget i en cache på søgemaskinen google.com hvis du f.eks søger på elektroniktekniker OG ringsted)

Tryk på en knap og 22 casettemaskiner starter (når det altså virker!)Fostex B16 er ved at blive hovedrepareret

Et casette-kopieringsanlæg fra Otari       En Fostex B16 under kærlig behandling

Det sker at folk kontakter mig fordi de har et ældre apparat hvis lyd/funktion de holder meget af og som de gerne vil have repareret eller shinet op, eller de har noget godt lydmateriale på analoge bånd og skal nu have den gamle multitracker til at spille lidt igen. Lad mig sige det med det samme: Jeg kan IKKE trylle - jeg kan sikkert godt få liv i et mishandlet legetøjs-keyboard fra BR, men får det aldrig til at lyde som en EMU eller en Fairligth . Ligeledes vil jeg godt påtage mig at få en gammel Grundig TK23 i gang igen, men det bliver dyrt og den ender næppe med at lyde som en professionel maskine.
Sidder du med et (måske ældre) apparat som du ikke kan få repareret så prøv at kontakte mig.
Jeg arbejder normalt på timeløn (500 kr + moms og forsendelse) og kan kontaktes via email:   sp@speltron.dk

Af mærker som jeg i tidens løb har "hands on" med kan jeg nævne: Otari, Studer, Fostex, Tascam, Sony, Tandberg, Lyrec, Revox, SoundCraft, Sountracs, Quantec, Eventide, MXR, Audio & Design, AMS, Fairligth, EMU, Prophet, Audio Kinectics, SSL, NP, NTP,Tacsam, YAMAHA, Roland, MXR, EMT, Moog, Hammond m.fl.


Links til forskellige interessante steder:

 KKB-lyd

Billedet til venstre er taget hos KKB-lyd som laver lydaviser m.m

musiklab.dk

drives af min gode ven Michael Edinger og arbejder også med service - måske kan han hjælpe dig ?




retur til hovedsiden

opdateret 25.01.2016